Når jeg slipper kontrollen, bliver jeg stærkere

Skrevet af d.

For at udvikle os må vi tit bevæge os udenfor vores egen komfortzone, og det føles aldrig særlig rart med mindre det er en beslutning, vi selv har taget. En ALTID SIKKER måde at bevæge sig udover sin komfortzone er, at gøre noget som vi aldrig har prøvet før og gerne noget, som vi ikke kan regne ud, hvor ender. 

Jeg udvider tit min komfortzone i det store eller i det små, men det er helt sikkert ikke så svært længere at tage skridtene, som det tidligere har været, da jeg har fundet ud af, at det kun gør mig stærkere at være UDE AF KONTROL.

Jeg husker tydeligt mødet med en clairvoyant kvinde for 15 år siden, som i den grad bragte mig ud af min komfortzone.Hun fortalte mig, at jeg ville komme til at tale for rigtig rigtig RIGTIG mange mennesker, og at jeg ville tale fra mit hjerte og bruge mine intuitive evner til stor inspiration for både børn, unge og voksne....

Jeg var på det tidspunkt Valutadealer i London og levede et ganske andet liv, end jeg gør i dag. Jeg kunne VIRKELIG ikke i min VILDESTE fantasi (og den var også vild dengang) forestille mig, at jeg kunne gøre en forskel for børn og ej heller, at jeg skulle stå på en scene og tale fra mit hjerte til mange mennesker. Jeg TÆNKTE ganske enkelt, at denne kloge kvinde havde drukket af natpotten og var tunet ind på den forkerte sjæl..........

Denne kloge dame plantede dog et lille frø i mit ubevidste.... Og det har været en ganske interessant rejse for mig de sidste 15 år.

Bare TANKEN om at skulle tale for en lille gruppe mennesker kunne give mig den vildeste kvalme og utilpashed... Jeg husker tydeligt, vores første kick off på Hindsgavl Slot med vores første uddannelse. Jeg havde koldsved, var svimmel og MEGA nervøs for at skulle stå overfor de 24 kursister, der havde tilmeldt sig uddannelsen. Hvad havde jeg liiiiiige at fortælle dem som de ikke vidste i forvejen?

Jeg husker hvordan jeg forberedte mig til langt ud på natten i frygt for ikke at slå til. MEN det gik jo RIGTIG godt. 

Sjovt at tænke over, at jeg i dag virkelig LEVER, når jeg formidler til små og større grupper. Jeg har erfaret, at det absolut allervigtigste for mig er at være veludhvilet og at være til stede overfor mit publikum, så kommer der lige præcis DET, der skal komme til den gruppe mennesker jeg taler overfor. 

Jeg husker også, hvordan jeg virkelig var bange for ikke at "levere varen" på vores Familiecamps, Og jeg var hunderæd for at få stillet nogle spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. Sjovt at tænke over, at jeg nu sammen med min dejlige familie og fantastiske team har inspireret mere end 400 familier, og at jeg virkelig nyder disse camps.

Og sådan har det egentlig været hele vejen igennem, når jeg skulle bevæge mig ude over min komfortzone. 

Jeg har hele tiden haft dejlige mennesker omkring mig, som har støttet mig og troet på mig, men INDE I MIG var der en lille stemme, som var rigtig god til at fortælle mig, at mine mål var ALT for store, at jeg IKKE havde noget at bidrage med osv. På trods af det kunne jeg stadig ikke lade være med at BLIVE VED. Det har været og vil fortsat være en fantastisk spændende rejse. At turde slippe kontrollen, lytte til hjertet og sætte mig selv fri uden at vide, hvor jeg ender.  

Mit nyeste eventyr, hvor jeg udvider min komfortzone er Soul Journey 2020, som er en 2-årig bevægelse for intuitive stærke sjæle, som er klar til at dele sin historie og bevæge sig udover sin komfortzone og lave sit livs homerun for hermed at være frie og den bedste udgave af sig selv.

Denne 2-årige rejse kulminerer med et kæmpe show primo 2020 med såvel internationale som nationale personligheder med noget på hjerte.

Hvorfor? Ja, ordene er ikke helt kommet til mig i rette orden endnu, så jeg kan formulere det, MEN jeg kan mærke det i hver en celle, at det er noget jeg SKAL gøre. Det er noget med at starte en positiv bevægelse, hvor man tør være sig selv og folde sig selv ud både med hjerte og hjerne i tillid og kærlighed. …. og bare tanken om at 14.000 mennesker som på samme tid siger 3 gode ting om sig selv, vil helt klart løfte glædesbarometeret på verdensplan.

 

← Forrige



Skriv en kommentar

Bemærk, at din kommentar skal godkendes før den bliver vist på siden